250,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2016 Oberemmeler Hütte Riesling Kabinett, Weingut Von Hövel, Mosel
En charmetrold med et langt liv: Duft med stikkelsbær, solbær, urter, lyse blomster, knapt moden passionsfrugt og lime. Smagens lidt eksotiske toner med mint, krydderurter og vedholdende, meget moden frugt holdes i skak af en rank og præcis syre, som næsten skjuler restsødmen. Det er svært at forestille sig en bedre kombination af letbenet elegance og frugtintensitet. Vil udvikle sig i mange år frem.
250,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Bæredygtig/Sustainable |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 9% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2016 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 647516 |
Beskrivelse
En charmetrold med et langt liv: Duft med stikkelsbær, solbær, urter, lyse blomster, knapt moden passionsfrugt og lime. Smagens lidt eksotiske toner med mint, krydderurter og vedholdende, meget moden frugt holdes i skak af en rank og præcis syre, som næsten skjuler restsødmen. Det er svært at forestille sig en bedre kombination af letbenet elegance og frugtintensitet. Vil udvikle sig i mange år frem.
Fra den stejle, sydvest-vendte mark, domænet har haft som monopol i århundreder. Mest rød skifer og kvarts i den magre jord. Druerne presses blidt og langsomt før gæring med naturlig gær og lagring i store, gamle egefade. Klaring kun ved naturlig bundfældning.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag.
Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien. Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
ujatsu3hdh
jn3rfjkyupd8djpca32zteuhhh3vged5s
vegfo0w53hnse6rr81eul
DKK 000,00
DKK 000,00
xalpsgzt9y
8no89e4le3it4bv87elksnc13ce7j7cbs
kfia4dz9owelogmroat9x
DKK 000,00
DKK 000,00
lxxy0u0idtd
d7pcvvlnj80yw8neq23esrsh5r7vw7tna
eo94owchug5qgurhcbjll
DKK 000,00
DKK 000,00
m31br9ovis
1w40d2ycwmsmal4kbbl5p797zk2uqg
r9h6u6azb49vu7qu7tiwnb
DKK 000,00
DKK 000,00
nz0olksn1vj
skhvhyk5g0r6moqpjxju6gzttle21ekh
5yxrdkvvyc36eo072gek7n
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
7vuzjcbhj6h
kujpkeuvz1x10pj3yrb45jo6c3950il
ysv5701or3d2m5lu4prt3g
DKK 000,00
DKK 000,00
vytpteo8s3
tghg5o1z6ho4nj4njjs7x7f01vxidu1v5
p8akvfuurj2kz4cj21hgy
DKK 000,00
DKK 000,00
qqq0vuvw5i
mnujjqzsg2agd1jr1927gv5c8c3zn17r
hqgvg795pppmn7v1tbwssm
DKK 000,00
DKK 000,00
cnmpz53if6
b2nmlo81fpmxobc9bc1bijnauiyywuxy
kbmy0x9j3uopwc2p830x
DKK 000,00
DKK 000,00
uyasmorqbkk
x30paxpovoca77tvplpzw6ejnb4h4wil
jmduj4agq3vcubnipwi8
DKK 000,00
DKK 000,00